Rejser til Fig Tree Bay
Et udpluk af vores hoteller
Om Fig Tree Bay
Det perfekte sted for hele familien. Fig Tree Bay består af en masse små dejlige strande og små feriebyer. Og så naturligvis de mange Figentræer, som området er opkaldt efter. Det afslappede tempo og de børnevenlige strande gør det ideelt for børnefamilier og hvis du bare ønsker at drosle helt ned og slappe af i de skønne omgivelser. Fig Tree Bay er beliggende i Protaras på den syd-østlige del af Cypern og ligger cirka 10 km fra Ayia Napa og cirka 50 km fra lufthavnen i Larnaca. Fig Tree Bay har ca. 500 indbyggere, men der er stadig muligheder for at shoppe i butikkerne, hos bageren og andre spændende butikker.
Strande
Strandene er lavvandede, hvilket gør dem børnevenlige. Der kan lejes solsenge og parasoller og det flotte klare vand har bl.a. EU's blå flag. Her er der også gode muligheder for vandaktiviteter. I 2011 blev stedet kåret som den 3. bedste strand i Europa af TripAdvisor og senere i 2019 kårede ”Big 7 Travel” den som 3. bedste i verden.
Natteliv
Fig Tree Bay har et stort udbud af forskellige restauranter. Vil du gerne slutte aftenen af med en drink er der også mulighed for det, men det store natteliv findes i Ayia Napa.
Tips
Vi benytter primært følgende flyselskaber
Billund: Wizzair (mandag og fredag / 3. juni – 21. oktober)
Kastrup: Wizzair (torsdag og søndag / 2. juni – 20. oktober)
Lufthavn: Vi benytter udelukkende Larnaca Lufthavn (LCA)
Flyvetid: 4 timer
Sprog: Græsk
Befolkningstal: Cypern ca. 1,2 mio, Fig Tree Bay cirka 500.
Valuta: Euro
Drikkepenge: Der gives normalt 5-10%
Elektricitet: 230V 50Hz, power plugs and sockets are of type C and F
Eco Tax: 3-6%
Rejselederservice
Vores rejseledere er til rådighed på Cypern igennem hele sæsonen.